Olhaos gyldne strande, Algarve

Olhão er den perfekte base, hvis man vil udforske den fantastiske naturpark Ria Formosa og de idylliske øer på revet. Strandene Armona, Culatra og Farol kan alle nås med rutefærger, og overfarten tager mindre end 15 minutter. Hvis man vil udforske de lige så smukke strande på de lidt mere afsidesliggende øer Cananas, Tavira og Barreta, kan man leje en vandtaxi eller tage med på en færgeekskursion. Uanset hvad man vælger, er turen i sig selv det hele værd, da man oplever de naturskønne og fredede vådområder i Formosa-lagunen med en unik fauna og flora i et spektakulært landskab.

Når man går fra borde, vil man føle, at man er kommet til en paradisø. Der er ingen motoriserede køretøjer, og de fleste strande er uberørte, bortset fra det der er nødvendigt til strandaktiviteterne, som inkluderer en lang række ikke-motoriserede vandsportsgrene. De få bebyggelser, som på øen Culatra hvor fiskerisamfundet stadig er aktivt, er charmerende, og fiskeriet betyder, at de fisk og skaldyr, der serveres på restauranterne, sandsynligvis blev fanget lige i nærheden af, hvor man spiser dem. Sørg for at prøve de traditionelle retter som knivmuslinger og caldeirada-gryderetter, der består af en række forskellige fisk og skaldyr.

Hvis man vil være helt uafhængig og nyde en drømmepicnic på en perfekt strand i selskab med havets bølgeskvulp, laver Real Marina gerne en madkurv til deres gæster.

Krystalklart, stille og varmt vand, blå himmel og en strålende sol der skinner på sandstranden. Kom og oplev nogle af Europas bedste strande på øerne ved revet i Formosa-lagunen, Algarves velbevarede hemmelighed.

 
Bestilling
Ankomst:
Personer:
Rum:
Nætter:
  • Nederlands
  • Swedish
  • Norsk
  • Finnish
  • Danish
  • Russian
  • Italian
  • French
  • Spanish
  • German
  • Portugues
  • English
Please update your Flash Player to view content.